Faner

fredag den 30. november 2012

Så er der trukket lod


i min første give away i anledningen af 100 faste læsere og jeg er blevet meget overrasket over, at så mange ville deltage, at jeg har valgt at udtrække 2 ekstra vindere.

De tre vindere er:
Kirsten Toft, der valgte en natur grå pompon
   Jeg har sendt dig en mail
Linda Eg, der valgte en natur brun pompon
   Jeg har sendt dig en mail
Sandra BullerMusen, der valgte en sart lyserød pompon
   Send mig en mail med din adresse, så jeg kan sende pomponen til dig.

Tillykke til vinderne og tak fordi I var med:-)

Og et stort velkommen til de nye faste læsere som er dukket op.

God weekend til jer alle

tirsdag den 27. november 2012

100 faste = GIVE AWAY

Jeg er meget beæret over, at jeg har så mange søde faste læsere af min blog.
Hvis ikke jeg skulle skrive til jer, så ville det kun være mine nærmeste, der ville blive udsat for al  min snak om pels og strik;-) Dejligt med et sted hvor min hobby kan folde sig ud i skrift og billeder. Det er skønt, at I læser med og tak for alle kommentarerne.

Jeg er stødt på mange give aways i blogland og fundet ud af, at det kan være en måde at fejre en begivenhed på. Så nu kan I være med til den første give away hos mig, hvor I har mulighed for at vinde en kaninpompon i valgfri farve.
De valgfrie farver, kan du se i min netbutik.
Et udvalg af farverne i kaninpels: gul, dueblå/grå, pink, natur brun, orange og sart lyserød
Farverne er:
Pink
Gul
Blå
Blomme
Orange
Sart lyserød
Sort (blank)
Dueblå/grå
Natur grå
Natur brun

Læg et lod i puljen ved at skrive i kommentarfeltet, hvilken farve du kunne tænke dig.
Jeg trækker lod blandt alle lodderne allerede om 3 dage - fredag kl. 22. Så "råber" jeg navnet op og så må vi se, om der er én der vil modtage en pompon;-)

Alle kan deltage - også de, der ikke er faste læsere hos mig.

----
HUSK at det er weekenden, at der er Roskilde Julemarked. Kig forbi mit lille bord. Jeg har bl.a. masser af pomponer med i skønne, skønne farver og størrelser:-)



søndag den 25. november 2012

Behøver hun flere huer?


Ej, egentlig ikke. Men jeg kan ikke lade være;-)
Efter sidste hue, fik jeg lyst til at lave en tophue i det mønster, som jeg så tit har strikket i.
Det er blevet til denne helt enkle hue med pompon. Vaskebjørnspomponen kan naturligvis udelades, men når jeg nu lægger inde med en del af slagsen, så skulle der selvfølgelig én på med trykknap. (.... så den f.eks. kan skiftes ud med en rød kaninpompon i december;-))

Jeg læste ovre hos Christina, at hun har lagt sin opskrift af Bertrams skønne, uldne bukser ud på Ravelry til fri download. Det synes jeg, er et rigtig godt sted at samle opskrifter, man gerne vil dele med andre.
Når opskriften til denne hue engang er renskrevet vil jeg måske forsøge at lægge opskriften ud dér... selvom det nu også er meget nemt, at den er direkte tilgængelig på bloggen. Det ene udelukker heldigvis ikke det andet.

Desværre har jeg bare slet ikke tid til at renskrive mine opskrifter for tiden. Så hvis der sidder nogle af jer faste læsere og venter på en opskrift, så må jeg desværre skrive, at jeg trækker den lidt endnu.

God søndag til jer alle:-)


onsdag den 14. november 2012

Photo shoot i Århus

Smukke Ingeborg i koksgrå djævlehue med orange/neon kaninpompon

I weekenden var vi på besøg hos min søster, hendes kæreste og min smukke niece Ingeborg.
Sådan en køretur fra København til Århus er en hyggelig stund (eller 3) at strikke i.... faktisk hygger jeg mig rigtig meget med at strikke og snakke på sådan en tur. (Min mand synes vist, at de lange fibre flyver lidt for meget rundt i bilen;-))
Om søndagen var det det skønneste efterårsvejr og jeg benyttede chancen til at låne Ingeborg som huemodel igen.
Photo shoot af photo shooteren (søster Mette):-)

En afslappende weekend i Århus var tiltrængt, for jeg har travlt på mit rigtige arbejde for tiden. Ved siden af mit rigtige arbejde har jeg også ret travlt for tiden, for jeg producerer strik og pomponer til min lille stand på Roskilde Julemarked d. 1.-2. december, men det skal jeg nok blogge mere om:-)



fredag den 2. november 2012

En hue til mig selv. Vildt!

Jeg strikker alt for sjældent til mig selv og jeg har længe villet strikke en hue til mig selv. Der har bare hele tiden sneget sig andre spændende børnestrik- og pelsprojekter ind.

Men nu har jeg sørme fået strikket min helt egen hue:-) En blød og lækker hue med dobbelt rib i kanten og lidt grafisk mønsterstrik på. Opskriften har jeg selv udviklet (ja, ja.... jeg skal jo starte et sted, ik:-)).

På toppen vil jeg have en pelspompon, men hvilken ved jeg ikke helt, måske I kan hjælpe?
Fra venstre mod højre er det vaskebjørn, orange blåræv, rød ræv og hvid blåræv.

God weekend til jer alle:-)