Faner

mandag den 23. april 2012

Sengesæt til Ingeborg

Jeg er blevet moster igen - til den skønneste lille godte, der hedder Ingeborg.
I barselsgave fik hun blandt andet et hjemmesyet babysengesæt med pipingbånd. Jeg vidste, hun kun havde slidte (men nostaltiske) sengesæt, så jeg syntes hun skulle have sit helt eget sæt.
Pudebetrækket er med fransk (?) lukning og dynebetrækket har trykknapper i bunden.
Det blev rigtig fint og jeg får lyst til at lave et voksensengesæt til mig selv - men det bliver nok alligevel for dyrt i stofforbrug og måske for nuttet til manden.


fredag den 20. april 2012

Debut som strømpestrikker


Man må sige, at årstiden ikke lige er til strømpestrikning, men jeg faldt over en opskrift på strikkede strømper i et gammel ugeblad og fik lyst til at prøve.
Jeg har været spændt på resultatet for dette er min debut.
Jeg har tidligere gået udenom alle opskrifter, der skulle strikkes på strømpepinde, da jeg ikke fandt nogen glidende arbejdsgang i strikkeriet og pindene konstant var i vejen. Nu tror jeg, at jeg er ved at have knækket koden.... måske jeg alligevel skal blive glad for strømpepinde?


Nu har jeg strikket den ene strømpe og den er da heldigvis ikke for lille til Johanne på 1 år (Har strikket en str. 12-18 mdr) Det fungerer rigtig godt med rib og sidder fint til, men jeg er lidt skuffet over hælen, som virker lidt "løs". Er der nogen som kender til en slags hælforstærkning - altså en lidt tykkere hæl i strømpen?

Og nu må jeg igang med strømpens makker, så Johanne kan tage dem i brug:-)

Og så skylder jeg lige mine faste læsere at sige tak for tålmodigheden. Jeg har været ret fraværende på min blog den sidste tid. Når en barsel slutter, er der en masse logistik og alt for få timer, der skal gå op i en højere enhed. Jeg er rigtig glad for, at I stadig læser med:-)