Faner

onsdag den 31. august 2011

Liberty spencerbuks


syskole hos Line, har jeg fået produceret det lækreste par spencerbukser i babyfløjl fra Liberty. Der går lige et par måneder før Johanne kan passe bukserne, men glæder mig allerede til hun skal flashe denne buks.
Line lærer SÅ mange gode sytekniske ting fra sig. Printet på stoffet hedder Poppy and Daisy og er købt i City Sycenter i Valby.

tirsdag den 30. august 2011

Personlig QR-kode i perler


Gårsdagens hyggeprojekt blev en perleplade med et skjult link - gæt hvilken.
Hos iBirk.dk har jeg set en strikket QR-kode, men det kræver stor tålmodighed og at koden ikke består af for mange punkter. Jeg har selv lavet to forsøg i strik, hvoraf jeg kunne få det sidste forsøg til at virke nogle gange, hvilket jeg ikke var tilfreds med.
Derfor kastede jeg mig ud i noget mere stabilt - nemlig klassiske plastikperler.

Skulle du få lyst til selv at prøve, kan du på qrstuff.com generere din egen QR-kode - det koster ikke noget.
Du kan danne QR-koder, der viser tekst, et billede, linker til en hjemmeside og meget andet.

Bonus info til de der ikke kender QR-koder:
QR står for Quick Response og er en form for avanceret stregkode, der kan indeholde flere informationer end den velkendte stregkode fra supermarkederne. Har du en smart phone kan du downloade en scanner, der kan læse stregkoder og QR-koder.
Det er da meget sjovt....

mandag den 29. august 2011

En hæklet abe


Den kæreste lille abe til Johanne fra hendes moster. Min søster, der også er en Geertsen, er super dygtig til at hækle og det er jo skønt, for det kan jeg slet ikke. Jeg bliver så imponeret over alle de ting, hun kan lave med hæklenål og tråd. Så vi supplerer vi hinanden - jeg kan ikke hækle og hun kan ikke strikke.
Opskriften til denne skønne abes hoved, er lånt hos en norsk blogger, der har været så sød at lægge en udførlig opskrift ud på bloggen med billedserie til. Kroppen til aben, har min søster selv fundet på. Desværre har Kaptein Biff, som den norske blogger hedder, været nødt til at tage opskriften af hendes blog igen, da læserne ikke kun nøjedes med at lade sig inspirere til eget forbrug, men også begyndte at sælge deres egne kopier. Tak til Kaptein Biff for inspiration og tak til moster for de flittige fingre - Johanne på 4½ måned elsker at gnaske i det bette kræ.

torsdag den 25. august 2011

Så er jeg på bloggen

Jeg har i lang tid læst mange fantastiske blogs. Jeg er imponeret over det engagement, jeg møder hos mange bloggere. Det er super inspirerende at læse om andres sysler og mange er virkelig gode til at formidle det videre til andre, så man bliver helt opslugt af deres kreative verdener. Nu vil jeg også være med... Jeg har også hovedet og hænderne fyldt med kreative ting og sager, som jeg gerne vil dele med andre. Velkommen.